Clienti er et integreret brandbureau

 

Du kan kalde os et reklamebureau, et digitalt bureau eller et marketingbureau – selv kalder vi os for et integreret brandbureau.

 

Vi har samlet alle de specialkompetencer, der kræves for at bygge stærke brands, og vi er med jer i alle faser. Fra analyse over etablering af brandets unikke platform, kommunikationskoncepter og kampagner. Til eksekvering gennem spændende og involverende go-to-market indsatser på tværs af touch-points, målrettet alle relevante målgrupper. Vi har et stærkt og kontinuerligt fokus på kreativitet, og vi er i front teknologisk og digitalt.
Vi har et stærkt team af folk indenfor webudvikling samt digital marketing.

 

Hos Clienti sætter vi os altid ind i jeres virksomhed og jeres forretningsmæssige mål ligegyldigt hvilke opgaver vi løser. Vi arbejder på tværs af alle specialekompetencer – både internt, med jeres afdelinger og eventuelt andre samarbejdspartnere. Fordi vi ved, at det er styrken ved at se tingene i sammenhæng og kommunikere konsistent på tværs af touch-points, der for alvor skaber resultater.

 

Vi er nysgerrige og videnssøgende på jeres vegne. Og ikke så lidt ambitiøse. For os handler det om at skabe resultater i fællesskab. Når I kommer til os, bliver I mødt med et smil. Og med en professionel ydmyghed overfor både jeres virksomhed og den aktuelle opgave. Hos Clienti drejer det sig om jer.


Erfaring og kompetencer

 

At bygge et brand kræver sit hold. Af stærke, individuelle spillere, der behersker samtlige discipliner fra analyse til eksekvering. Spillere, som ved, at det ikke er hver for sig, men i samarbejde, man skaber succes, og som brænder for at skabe kreative og digitale løsninger. Og vi har tilsammen masser af erfaring. Men erfaring er ikke kun et spørgsmål om antal år på CV'et. Erfaring er i lige så høj grad et spørgsmål om at lære undervejs, at blive klogere, at indse og erkende egne begrænsninger. Så når du møder Clienti, møder du et hold af mennesker, der kan sætte tingene i perspektiv, trække på erfaringer og involvere andre for at styrke den samlede løsning for dig og din virksomhed.

Imagepartners

 

Clienti er en del af +Imagepartners Group, som er en gruppe af uafhængige bureauer på tværs af Europa, hvilket giver os en stærk repræsentation på alle større europæiske markeder og i USA. Og især på det skandinaviske marked, har vi et stærkt og integreret samarbejde bureauerne imellem.

 

Alle bureauer i gruppen har en stærk kerne af strategiske, konceptuelle og digitale kompetencer, som både hjælper os til at understøtte vores internationale kunder og sikrer os adgang til indsigter på de enkelte markeder. Gruppen deler løbende viden på tværs og har månedlige møder for at sikre samarbejdet på tværs.

Sådan arbejder vi